Forskerne fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har set på danskernes indkøb under corona-nedlukningerne i 2020 og 2021, hvor grænsehandel ikke var mulig. Pointen er, at Skatteministeriet antager, at alt det, danskerne køber i Tyskland, ellers ville være købt i Danmark. Det holder ifølge studiet ikke: Kun en mindre del af varerne vender tilbage til de danske butikker, når grænsen lukker.
- Når man nu har pakket bilen, traileren og kørt langt, så vil man formentligt være mere tilbøjelig til at købe en masse ekstra ting for at få turen til at gå i balance, siger ph.d.-studerende og medforfatter Magnus Munk Bjerg.
Et lokalt fænomen
Effekten af grænsehandlen er stærkt afhængig af afstanden til grænsen. Da grænsen lukkede, steg forbruget af slik, chokolade, chips, sodavand, øl, vin og spiritus i danske butikker sådan:
- Husstande inden for 30 km fra grænsen: 109 % mere
- Husstande inden for 150 km: 21 % mere i gennemsnit
- Efter 120 km fra grænsen: Ingen målbar ændring
Grænsehandel er altså primært noget, der betyder noget for dem, der bor tæt på grænsen.
Betydning for afgifter
Et af de tilbagevendende argumenter mod særskilte afgifter på usunde fødevarer har været, at højere priser sender flere danskere over grænsen. Studiet peger på, at en sådan afgift vil ramme næsten alle danske husholdninger fuldt ud, og at kun en snæver gruppe i grænselandet vil reagere ved at handle mere i Tyskland.
- Vi siger ikke, hvor høj den skal være. Men vi viser, at grænsehandel bør fylde mindre, når det kommer til at beslutte, hvordan en afgift på usunde fødevarer bør se ud, siger Magnus Munk Bjerg.
Studiet er udgivet i The Scandinavian Journal of Economics og bygger på indkøbsdata fra YouGov Shopper-panelet, efterprøvet på et uafhængigt datasæt fra Spenderlog.
